Nyhedsbrev september 2026

Lokalhistorisk Forening:

Foreningen har intet nyt udover Julestuen, som omtales under Den gamle Skole.

Den Gamle Skole.

I sommerens løb har vi fået nye vinduer i hele bygningen, da der var fundet råd i et par af dem. Det betød at udstillingerne skulle pakkes ned og dækkes til og skabe og andre store genstande måtte flyttes. Det er forløbet fint og vi skal nu bare flytte tilbage og genetablere udstillingerne. Her vil vi forsøge at ændre på en del af dem, for at gøre det mere overskueligt, og derfor pakke en del væk, og så måske ændre udstillingerne af og til. Det er et stort arbejde, da tingenes placering skal omregistreres, men vi håber at blive færdig inden Julestuen.

Vi måtte klippe roserne ned, for at håndværkerne kunne komme til, men det har de kvitteret for med at skyde og sætte nye blomster, så det var ikke så slemt som frygtet. Vi har også bestilt blomsterløg, som vil blive lagt ned i græsplænen, så der vil være blomster fra februar til maj. Desuden har vi sået vildblomster, som måske også vil komme.

Julestuen er som sædvanligt den sidste lørdag i november den 28. fra kl. 14. Programmet er endnu ikke helt på plads, men der vil blive en udstilling m.m. Mere vil komme i næste nyhedsbrev.

Arkivet.

Vi arbejder på fællesudstillingen, der åbner den 10. november kl. 14.00. Temaet for vores del, vil være Grene sogns udvikling fra 1970 til 1989. Hvad de øvrige arkiver kommer med, ved vi ikke endnu. Mere herom senere.

Så vil vi også holde åbent på Arkivernes dag den 14. november fra kl. 13 til 16. Her vil det være muligt at komme og se, hvad vi arbejder med, både som arkiv og som slægtsforskere. Det vil også blive muligt at komme i kælderen og se vores fjernarkiv og hvordan vi opbevaret de afleverede dokumenter og andet. Der er ikke elevator.

Så håber vi også, at I har set vore nye udstillings skabe, hvor der er udstilling fra arkivet i de øverste og fra skolen i de nederste. Udstillingerne bliver skifter ca. hver måned, dog ikke i ferierne.

Så har vi også fået en væg stillet til rådighed, fra døren og ind i Musikskolen, her kan vi hænge billeder op efter ønske. De vil også blive skiftet efter behov.

Til sidst vil vi lige gøre opmærksom på, at I på Søndermarksvej og Plougslundvej kan risikere at få besøg af vores fotograf Leif Damsgaard, da han er fortsat med at affotografere byens villaer/huse. Han må ikke bruge drone i byen på grund af lufthavnen.

Det var alt for denne gang.

På foreningen og arkivets vegne.

Linda