Vi holder åbent den 9. november 2024 kl. 13-16.
Lokalhistorisk Arkiv for Grene Sogn har valgt som noget nyt at holde åbent hus for at fortælle om vore aktiviteter. I finder os på vores kontor i Billund Centret.
På vores kontor kan du denne dag hilse på os og få demonstration af
- Hvordan vi opbevarer vores arkivalier digitalt og fysisk
- Arkiv.dk – adgang til alle arkivalier i Danmark
- Vores slægtsforskningsprogram og få evt. en gratis oversigt over dine slægtninge i sognet
- Vores hjemmeside: grenelokalarkiv.dk
- Vores Facebook gruppe: Lokalhistorisk Arkiv Grene Sogn
- Vores nærarkiv i kontoret
Der er også mulighed for at se vores nye fjernarkiv i kælderen. Se vore arkivalier og hvordan vi opbevarer dem. Bemærk at der kun er adgang via en trappe.
I kan også se fællesudstillingen, der omfatter de 7 arkiver i kommunen. Vores udstilling ”Billund Lufthavn i 60 år” er lavet i samarbejde med lufthavnens museumsafdeling.