Lokalhistorisk Forening for Grene Sogn inviterer til Julehygge lørdag den 30. november 2024 kl. 14-17 i Den Gamle Skole (mellem ISB og Coop). Alle er velkomne og der er gratis adgang. Gå ikke glip af julehyggen og udstillingen om erhvervsliv i gamle dage.
Udstillingen har fokus på de remedier om erhvervene, som vi har på den Gamle Skole. Her vises remedier for hjemmesygeplejersken. Mange husker sikkert Søster Johanne, der gennemførte 3.000 hjemmebesøg på cykel om året. For kvinderne er desuden remedier, som vaskekonen, rullekonen og strygekonen brugte. For mændene er der remedier som tømreren/snedkeren og smeden brugte i gamle dage. Der er beskrivelser ved remedierne og mulighed for at stille spørgsmål.
Desuden kan du få en guidet rundvisning i Den Gamle Skole, bygget i 1890, og dermed én af Billunds ældste eksisterende bygninger. Du vil få chancen for at udforske skolen med værktøjer, husgeråd og et køkken med et fungerende komfur, som vil være i brug på dagen.
Der vil være julehygge med gløgg, kaffe og æbleskiver (kan købes for en beskeden betaling).