Lokalhistorisk Forening.
Så er vi ved at nærme os sidste tilmelding til udflugten den 19. september 2024. Fristen udløber den 23. august kl. 18.00 vi skal bestille guide og billetter senest den 24. august.
Udflugten: Afgang fra BillundSkolens p. plads kl. 9.00. Kaffe/te og rundstykker undervejs. Forventet ankomst til Flugtmuseet ca. 10.30, hvor vi modtages af en guide der vil fortælle om museets forhistorie, derefter får I god tid til på egen hånd at lytte til historierne i museet. I får noget lignende en telefon udleveret til aflytning, så der skal ikke læses. Ca. 13.00 går vi til kirkegården, der ligger ved museet og derefter går turen videre til Fielsøs besøgscenter med frokost. Her vil Bjarne Risvig fortælle om Fielsøs forhistorie. Inden vi returnere til Billund vil vi forsøge at finde de store kronhjorte flokke, da det er parringstid, så vil de formentlig befinde sig på de åbne felter på øvelses terrænet. Husk at tage en kikkert med, hvis I har en. Vi forventer at være tilbage ca. kl. 16.00. Tilmelding til
Prisen er stadig 500. kr.
Den Gamle skole.
Her har der været sommerferie, så intet nyt, bortset fra at der nu er alarm på huset og den virker.
Arkivet.
Da det har været sommerferie er der ikke sket ret meget siden sidste brev, men da man nu skal i gang med at renovere musikskolen og Billund Centret ikke er færdig, kan vi være svære at komme i kontakt med. Kommer I, i åbningstiden (tirsdage 10.00 til 12.00 eller 16.00 til 18.00) kan i resten af august måned ringe på 21 35 44 72, så lukker vi døren op eller kontakter jer og forklarer, hvordan I finder os. Billund Centret skulle være færdig til september, men vi får se, der vil nok komme noget i dagspressen om det.